Bøger

TIR-NÂZRALS ARVING

Forestil dig, at alle de verdener, der nogensinde er skrevet bøger om, eksisterer – at de er lige så virkelige, som den verden, du lever i. Og forestil dig, at der findes et sted, der gør det muligt at rejse til disse verdener.

Da Sebastian flytter ind i sin afdøde onkels hus sammen med sine forældre, møder han den sære nabo, Martha. Hun er en del af en hemmelig verden, hvorfra man kan rejse ind i bøger og ændre historierne. Det venskab, der opstår mellem dem, sender Sebastian ud på et eventyr, der overgår hans vildeste fantasi. Sebastian opdager, at hans familie har tætte bånd til denne hemmelige verden af magi og forunderlige væsener – en verden, hans forfædre var med til at skabe.

Uddrag af bogen

Sebastian fik kæmpet sig på benene. Han ignorerede kramperne i sin krop og vaklede hen mod døren. Med et brag smækkede den i foran ham. Han greb ud efter dørhåndtaget og trak til, men den rokkede sig ikke. ”Martha!”

Han hamrede på døren.
En hvid stråle af lys skød ud gennem nøglehullet. Han trådte et skridt tilbage og stirrede på døren. Han havde svært ved at få vejret, og det flimrede for hans øjne. Der lød larm inde fra rummet. Han hørte Lharándaz skrige. Nogen rev i håndtaget og sparkede til døren. Et rungende brøl fik den til at ryste, og noget skyggede for den lysstråle, der kom ud af nøglehullet.

TUSMØRKETS SØN

Dybt inde i de store skove lever en lille elverklan i ro og fred afskærmet fra omverdenen. Taykyn er udset til at skulle overtage rollen som Forkynder og leder af klanen efter sin far, skønt det meste er klanen hellere ser hans tvillingesøster som den næste Forkynder.
Klanen bliver en aften angrebet af en sort elverrace, der er leder efter nøglen til en gammel, glemt by under deres palads. Denne nøgle er Taykyn mor, der døde under fødslen af Taykyn og hans søster. Da de sorte elvere i stedet udser sig hans søster, melder Taykyn sig frivilligt til at tage med dem for at redde sin søster og klanen. Taykyn bliver ført til Tusmørkets Palads og bliver tvunget ind i en kold og kynisk verden. Han accepterer langsomt, at han må lære at begå sig i den nye verden, hvis han vil overleve, og bliver dermed viklet ind i tusmørkeelvernes søgen efter den gamle by og den ondskab, der beskytter den.

Uddrag af bogen

Atmosfæren havde ændret sig. Temperaturen i gangen faldt og fik hans krop til at ryste ubehersket. Han stirrede ind i mørket. Luften omkring ham skælvede, og rystelserne bredte sig til vægge, loft og gulv. Han kunne mærke dem op gennem benene. Noget kom farende mod ham fra mørket. En dyb rumlende lyd hvirvlede op gennem korridoren efterfulgt af de første spæde vibrationer af flammende raseri.
De mærkede det først som en svag sitren i stenene under dem. Stenene på den sorte ø slog små revner, og svage krusninger kunne ses på søen. Rystelsen blev stærkere, og vandet begyndte at bruse. Så steg Khat’Llorr op fra dybet.  Vandet plaskede ned fra dragens enorme hoved, og sort røg bølgede ud fra de vidtåbne næsebor. Den spredte vingerne og rystede dem, så kaskader af vand regnede ned over Taykyn og Zheebal. De hørte den suge luft ind.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk